Depression

Vi kender alle til, at være nedtrykt. Den tristhed eller sorg, der fremkaldes når noget går os imod, eksamen der ikke går så godt, uoverensstemmelser på arbejdspladsen, at blive forladt, at miste m.v. disse stemninger og følelser hører til et normalt liv med dets modgang og kriser.

Depression har været kendt siden oldtiden under betegnelsen melankoli, en tilstand med nedtrykhed og grublerier. Ud fra WHO ICD-10 ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier ” kan depression beskrives som en tilstand af forsænket stemningsleje, nedsat energi og nedsat aktivitetsniveau. Evnen til at glæde sig og at føle interesse er nedsat, koncentrationen svækket, og der er udtalt øget træthed med uoverkommelighedsfølelse. Søvnen er sædvanligvis forstyrret og appetitten mindsket. Selvfølelse og selvtillid er næsten altid nedsat, og selv ved lettere depression er tanker om skyld og ringhed ofte til stede. Ved de sværere former for depression varierer det forsænkede stemningsleje kun lidt fra dag til dag eller som reaktion på omgivelserne.

Depression kan være ledsaget af såkaldte ”somatisk” (legemlig) symptomer, såsom interesse- og glædesløshed, tidlig opvågnen flere timer end normalt, døgnvariation hvor tilstanden er værst om morgenen, hæmning af psykiske og kropslige funktioner, indre uro og rastløshed, appetitløshed, vægttab og tab af sexlyst. Der kan også ses tanker om død og selvmord, irritabilitet og aggressiv adfærd, angst, smerter og andre kropslige symptomer.

Ved tilbagevendende episoder med depression kan ses løftet stemningsleje og forøget energi (mani). Ganske korte episoder med let opstemthed og overaktivitet (hypomani) kan ses umiddelbart efter en depressiv episode.

Depression udvikler sig ud fra et anlæg for sygdommen og kan udløses af eksempelvis: ulykke, overfald, svær sygdom eller dødsfald, skilsmisse, afskedigelse, arbejdsløshed, anden social nedgang, ensomhed, konflikter i familie eller på arbejdspladsen, arbejdsmæssig stress, overanstrengelse, søvnmangel.

Derudover er der faktorer som: høj alder, fysisk sygdom, især langvarige sygdomme, hjernesygdomme som hjerneblødning og demens, ændringer i hormonsystemerne, fx efter fødsel eller klimakteriet, alkohol, stoffer af næsten enhver art, medicin specielt beroligende og søvnfremkaldende medicin af benzodiazepintypen, antipsykotisk medicin, noget blodtryksnedsættende medicin (betablokkere), binyrebarkhormoner, steroider.

Depression hos børn og unge

Børn med depression har også nedsat selvtillid eller selvfølelse, ofte selvbebrejdelser og skyldfølelse, hvor de på helt urealistisk vis kan give sig selv skylden for konflikter eller sygdom i familien. Tanke- og koncentrationsbesvær optræder også hvilket betyder, at barnet ikke som normalt kan klare de stillede krav i skolen, læse bøger, skrive stil og koncentrere sig om film eller samvær med andre.

Især hos mindre børn kan ses psykosomatiske symptomer i form af hoved- og mavepine. Der kan ses opblussen af angst, især angst for at blive adskilt fra moderen eller hendes stedfortræder. Adskillelsen fra forældrene bliver meget pinefuld, og barnet kan gøre sig ubehagelige forestillinger om, hvad der kan se med forældrene eller barnet selv under adskillelsen.

Irritabilitet, viser sig ved kort lunte, smækken med dørene, lav frustrationstærskel og hidsighedsanfald, kan være så dominerende, at den underliggende tristhed i en vis grad kamufleres. Taler man med barnet, vil man dog opdage, at der inden under den tydelige irritabilitet ligger et depressivt, forsænket stemningsleje.

Irritabilitet og vredesudbruddene kan være fremherskende hos unge med depression. Hos nogle, opstår deciderede adfærdsproblemer i form af pjækkeri fra skolen, tendens til, at ende i slagsmål og andre symptomer, som i øvrigt ikke er karakteristiske for den unge. Andre kan udvikle et misbrug af alkohol eller stoffer, nogle gange i et forsøg på, at dulme de ubehagelige og triste tanker.

Depression hos ældre

Teoretisk er man ældre når man er 65 år og derover. Depression kan opstå på ethvert tidspunkt i voksenlivet. Den ubehandlede depression hos ældre har særligt alvorlige følger. Ud over den intense personlige lidelse kan den fører til unødvendige undersøgelser på medicinske og kirurgiske afdelinger, til placering på plejehjem og til tab af leveår.

Årsager til depression hos ældre kan være avelige faktorer, normale, aldersbetingede ændringer i hjernen, organiske hjernelidelser, herunder demens, apopleksi, Parkinsons sygdom, Alzheimer og blodpropsdemens, legemlig sygdom, medicinbivirkninger, alkohol, tab, kriser, psykosocial belastning.

Belastninger i den ældres liv kan være fremmedgørelse over for samfundets normændringer, tab af roller i samfund og familie, aldersdiskrimination, sygdom eller demens hos ægtefælle, pårørendes og bekendtes død, netværket falder bort, ensomhed, sygdom hos den ældre selv, tegn på begyndende hjælpeløshed, afhængighed af fremmede mennesker i og udenfor eget hjem, indflytning på plejehjem.

Familien og pårørende

Personen der rammes af depression ændre sig. Vedkommende mister gejsten, lyste, glæden og smilet. Personen siger måske ikke så meget, bliver mere træt og mister lysten til, at gå ud og til, at være sammen med andre. Personen bliver måske mere bekymret, frustreret og grædende. Hukommelsen og koncentrationsevnen svigter. Søvnen eller appetitten ændres. Personen bliver måske mere irritabel og negativ, gemmer sig måske i arbejde eller drikker mere alkohol end normalt.

Det er ofte stressede og frustrerende, at være pårørende til en ægtefælle eller nær slægtning med depression. Man skaber gode rammer og tryghed samt forsøger, at få vedkommende til, at søge behandling, men ingenting sker. Tiden går bare. Personen med depression er måske blot afvisende, irritabel og verbalt aggressiv. Det er belastende. Der hviler en mørk skygge over familien. Parforholdet visner. Venner og bekendte lukkes gradvis ude.
Disse forhold kan føre til bekymring eller en følelse af fortvivlelse, en fornemmelse af håbløshed, måske til et svækket følelsesmæssigt engagement. Som pårørende bliver man ofte frustreret og vred. Alt hvad man gør hjælper alligevel ikke. Det er vigtigt, at vide, at sådanne følelser er helt normale hos pårørende.

Det gælder i den situation om, at huske, at en depression næsten altid går over. Det gælder om, at opretholde et så normalt liv som muligt, normale arbejdsopgaver og kontakter, fritidsaktiviteter osv.