Søren Morild

Aut. cand. psych. Søren Morild

Jeg er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet i 1991. Efterfølgende har jeg deltaget i kurser og supervisionsforløb samt fundet inspiration i litteraturen, bredt samarbejde og ikke mindst de besøgende. Som terapeut har jeg stor erfaring med at hjælpe mine klienter igennem terapi forløb.

Livet igennem har jeg været i samtaler med mennesker fra samfundets forskellige lag om livets dilemmaer: at vi i afgørende stunder er alene, meningsløshed, døden og at man har frihed til at vælge sit liv.

Som psykolog har jeg løst opgaver og ydet terapi og vejledning inden for følgende områder:

  • Samtaler med familier, par og inidividuelle forløb
  • Konsulent og samtaleforløb for Kommuner i Danmark
  • Konsulentopgaver i Amter i Danmark
  • Kurser, uddannelsesforløb, temadage og oplæg: Danmarks Forvaltningshøjskole, Sygeplejeskolen i Storstrøms Amt, AF – Storstrøm, Storstrømsseminariet, uddannelsescenter for pædagoger, fagforeninger, Socialt Udviklingscenter SUS, handicapforeninger, PsykiatriFonden, m.fl.
  • Psykologisk konsulent hos Landsforeningen LEV

Supervision og faglig vejledning af: ledere og personalegrupper fra erhvervslivet samt undervisning-, social- og sundhedsområdet, endvidere forældre, søskende og pårørende.

Jeg tilbyder terapi samtaler på min klinik centralt i Næstved, hvor vi i fællesskab arbejder med at skabe ny bevidsthed, indsigt og forståelse for dine reaktioner og dig selv.