Skizofreni - Psykoser

Verdenssundhedsorganisationen WHO har opstillet et internationalt katalog over psykiske lidelser, kaldet ICD-10. Skizofreni er en psykose der kan optræde i mange forskellige former.

Nogle af de symptomer der kan lede tankerne i retning af en psykose eller skizofreni er når en person beskriver tankepåvirkningsoplevelser hvor det opleves, at tankerne bliver påført eller fratages personen, at andre har adgang til, at høre eller læse personens tanker. Der beskrives hørelseshallucinationer hvor der høres kommenterende stemmer eller diskuterende stemmer, eller hvor egne tanker høres udtalt højt inde i hovedet. Handlinger og følelser opleves, at være blevet påført.

Personen beskriver og fremtræder med træghed, sløvhed, følelserne afflades, initiativløshed, passivitet, sprogfattigdom, kontakt forringelse, manglende fremdrift eller interesser, tom eller formålsløs adfærd, trækken sig ind i sig selv, social tilbagetrækning eller ensomhedssøgen – disse symptomer betegnes samlet negative symptomer.

En psykose påvirker evnen til, at tænke, føle og vurdere virkeligheden. Personen rammes i perioder af hallucinationer og forfølgelsesforestillinger, forstyrrelser af tænkning og følelser, en svigtende evne til, at koncentrere sig og være sammen med andre.

Personen der rammes af en psykose oplever verdenen anderledes end andre. Svær søvnmangel, stress eller høj feber kan fremkalde psykotiske symptomer. En psykose er en tilstand, hvor personen har sanseoplevelser, som andre ikke har – disse kaldes hallucinationer, eller personen oplever omverdenen anderledes end andre – dette kaldes vrangforestillinger. Begge dele kan være til stede samtidig.

Psykoser – skizofreni kan fremtræde på mange forskellige måder og der er derfor en lang række diagnoser som beskriver tilstanden.

Skizofrene sindslidelser (F20)

Indeholder følgende undergrupper:

  • Paranoid skizofreni er domineret af konstante vrangforestillinger. Disse optræder med forfølgelseskarakter, ofte ledsaget af hallucinationer, særligt for hørelsen, og af perceptionsforstyrrelser. Derudover ses forstyrrelser af affekt, vilje og sprog. Affekt kan beskrive følelserne: frygt, angst, glæde, sorg, misundelse, lyst, ubehag, lykke, kærlighed, had m.m.
  • Hebefren skizofreni er præget af affektive forandringer, vrangforestillinger og hallucinationer, adfærden uansvarlig og uberegnelig ofte med aparte manerer. Stemningen er overfladisk og ikke passende. Tankegangen er usammenhængende og talen usammenhængende. Nogle trækker sig tilbage fra sociale sammenhænge.
  • Kataton skizofreni er præget af automatisk adlyden og negativisme samt tvungne legemsstillinger eller – holdninger. Episoder med voldsom uro kan være slående træk ved tilstanden. Katatone fænomener kan være forbundet med en drømmeagtig tilstand med livlige sceniske hallucinationer.
  • Uddifferentieret skizofreni er en gruppe hvor de psykotiske tilstande opfylder de generelle diagnostiske kriterier, men som ikke svarer til nogen af de ovenfor nævnte typer eller hvor personen udviser træk fra mere end én type uden, at en af typerne er dominerende.
  • Post-skizofren depression er en tilstand som opstår i efterforløbet af en skizofren sindslidelse. Den depressive tilstand er forbundet med en øget selvmordsrisiko.
  • Skizofren residual-tilstand er en tilstand præget af sløvhed, underaktivitet, affektaffladning, apati og initiativløshed, ordfattig eller indholdsfattig tale, forringet nonverbal kommunikation, svigtende øjenkontakt, flad stemmemodulation og slap holdning, mangelfuld pleje af egen person, svigtende evne til, at tage sig af egne forhold og defekt social adfærd.
  • Simpel skizofreni er præget af en snigende udvikling af adfærds-ejendommeligheder, svigtende evne til, at klare samfundets krav og nedsat total funktionsformåen.

Skizotypisk sindslidelse (F21)

Er domineret af excentrisk adfærd og ejendommeligheder i tankegang og følelsesliv. Der er talt om følelseskulde, anhedoni – manglende evne til, at føle lyst og glæde – aparte adfærd, tendens til social isolation, mistydning og bizarre ideer som ikke udvikler sig til egentlige vrangforestillinger. Derudover forbigående psykoselignende episoder med illusioner, hallucinationer og vrangagtige ideer.

Vedvarende paranoide psykoser (F22)

Der er her talt om længerevarende vrangforestillinger ofte omhandlende forfølgelse, selvhenførende forestillinger, jalousiforrykthed, hypokondre forestillinger eller kværulantforrykthed.

Ved jalousiforrykthed ser personen dagligt beviser på, at partneren er utro, og kommer med anklager eller bebrejdelser. Tilstanden ses også ved skizofreni og alkoholmisbrug.

Kværulantforrykthed udvikles over længere tid hos personer, som har en særlig sårbarhed over for krænkelser og overdreven retfærdighedstrang.

Ved hypokonder paranoia er personen overbevist om, at der er noget i vejen med kroppen.

Erotomani beskriver en paranoid ide om, at en person, ofte af højere status, er forelsket i én. Den paranoide kan finde på, at sende breve og gaver eller opsøge vedkommende.

Akutte og forbigående psykoser (F23)

Her er der tale om akut indtræden af psykotiske symptomer såsom vrangforestillinger, hallucinationer og perceptionsforstyrrelser samt afvigelse fra sædvanslig adfærd og usammenhængende tale. Der ses ofte rådvildhed og forvirring, vekslen mellem nedtrykthed, angst, irritabilitet eller ekstatisk lykkefølelse, forvirring, uro eller sløvhed. Tilstanden er forbigående og af kort varighed. Tilstanden kan være forudgået af akut belastning eller traume.

Induceret paranoid psykose (F24)

Er en forrykthedstilstand som deles af to eller flere personer, som følelsesmæssigt er nært forbundne fx ægtefæller, samboende søskende. Det er kun den ene der lider af vrangforestillinger, den anden eller de andre lader sig påvirke og lever sig så meget ind i forestillingerne, at de også bliver reelle for dem. Symptomerne ophører sædvanligvis hos den raske, når personerne adskilles.

Skizo-affektive psykoser (F25)

Her optræder de maniske/depressive symptomer samtidig med skizofrene symptomer. Depression er med til, at gøre opgaver i hverdagen uoverkommelige og der er intet overskud til, at besøge venner eller familie.

Depressionen der optræder efter den psykotiske tilstand hænger delvis sammen med, at personen begynder, at forstå, at der er tale om en langvarig psykisk sygdom, der kan betyde afsavn, lidelser og begrænsninger i forhold til, at realisere drømme for fremtiden m.v.

I perioder med opstemthed kommer hallucinationer og vrangforestillinger voldsomt til udtryk i personens udtalelser og handlinger, mens symptomerne viser sig i mere afdæmpet form, når personen er inde i den depressive periode.

Angst og søvnforstyrrelser
Ved skizofreni optræder der ofte en konstant genstandsløs, uforklarlig angst, en diffus utryghed i forbindelse med oplevelse af vrede og det, at éns selv forandrer sig.

Angsten kan også fremtræde i sociale sammenhænge såsom forsamling af mange mennesker, butikker eller elevatorer. I disse sammenhæng kan der optræde hallucinationer og vrangforestillinger.

Søvnproblemer kan forekomme i forbindelse med, at falde i søvn, at sove igennem eller at holde døgnrytmen, der ses eksempler på, at der vendes op og ned på dag og nat.

Påfaldende og særpræget adfærd udvikler sig hos nogle mennesker med skizofreni i form af, at de forsømmer sig selv, mister interessen for hygiejne og orden. Det kan også være i form af, at samle forskellige ting der tillægges symbolsk betydning.

I den akutte sygdomsfase kan personen være urolig, opkørt og aggressiv.

Misbrug af alkohol eller stoffer ses hos op mod halvdelen af mennesker ramt af skizofreni.