Stress

Stress er ikke en henvisningsårsag. Mange besøgende har dog en tilstand af stress som følge af den belastning de er udsat for ved nogle af henvisningsårsagerne. Stress er ikke er sygdom, men en belastningstilstand.

Stress er egentlig en reaktion på vor mulighed for, at overleve i naturen. I hverdagen kender vi stress som en kortvarig, akut tilstand som optræder i forbindelse med eksamen, en kort konflikt, en sportskamp, talen ved Idas konfirmation, fremlæggelse ved et møde etc.

Langvarig stress belaster organismen og kan være en risikofaktor for at udvikle såvel fysiske som psykiske sygdomme.

Ubalance mellem de ressourcer og muligheder vi har til, at tackle belastninger, krav, forventninger eller belastninger – som omgivelserne eller vi selv stiller kan udvikle stress.

Symptomerne på stress har en fysisk side med hovedpine, indre uro, rysten, søvnløshed, hjertebanken, svedeture og evt. misbrug samt en psykisk side med træthed, angst, hukommelsesbesvær, svigtende koncentration, nedsat humør, ubeslutsomhed m.v.

Stress kan fører til depression, angst og misbrug samt åreforkalkning, blodpropper, forhøjet blodtryk, migræne, psoriasis m.v.

Jo større kendskab vi har til os selv des bedre kan vi modgå nogle af de fæller der vil fører som til en uønsket længerevarende stresstilstand.

”Hvordan skulle jeg leve mit liv?”

Da livet ikke lever sig af sig selv, og vi har mulighed for, at vælge mellem mange forskellige måder, at leve livet på, må der ligge en overvejelse om, hvordan vi alt taget i betragtning skulle leve livet: ”Hvilken måde, at leve mit liv på er den, der har de bedste grunde til at tale for sig?”

Disse overvejelser rummer en risiko for, at gribe galt og ende med, at spilde sit liv. Det er de færreste der ønsker at spilde livet og blive til intet. Gennem samtaler i det psykologiske arbejdsværelse dannes en opfattelse af livet, hvor der på den ene side er tale om en kendsgerning – der er ingen forud given mening med menneskelivet – og på den anden side er der tale om en grundholdholdning, et grundlæggende valg.

Personen har således et frit valg til

  • enten at bide sig fast i tanken om livets absurditet, vælge at melde hus forbi i forargelse over de absurde konditioner og dermed nægte at tage sig selv og sit liv alvorligt. Set udefra har livet en begyndelse, en udvikling og en afslutning.
  • eller at anerkende tanken om sine præmisser og sine sammenhænge og søge at skabe en mening med sit liv, vælge at tage sig selv og sit liv alvorligt i troen på, at forehavende kan lykkes.

”At vælge sig selv” betegner min eksistens’ skrøbelighed og gør, at i mine øjne fremtræder min eksistens ikke som et færdigpakket forløb, som summen af de og de begivenheder i den og den rækkefølge, men snarere som en opgave eller en udfordring. Bevidstheden om, at mine dage er talte, min egen endelighed viser mig, at dette liv er min eneste chance i al evighed for at have med et menneskeliv at gøre.

Grundholdning

En grundholdning er set udefra måske uforståelig, men indefra er grundholdningen fuldt forståelig. I relationen til andre mennesker reagerer vi med følelser tilhørende et meget stort felt: vrede, fornærmelse, krænkelse, surhed, taknemlighed, rørt hed, glæde, skuffelse, bitterhed, forargelse eller beundring.

I dagligdagen beder vi om grunde, giver grunde, overvejer og diskuterer grunde som mere eller mindre gode, vi giver undskyldninger, beder om forladelse, giver og får tilgivelse m.v. Baggrunden for disse reaktioner er, at vi hver gang tænker i grunde om det andet menneskes opførsel, en grundholdning eller indstilling til det andet menneske som vi forholder os til som et frit og ansvarligt individ.

Personen forholder sig i dialogen vurderende til sig selv og sit liv: indser, at vedkommende er, gør eller siger noget, men, at vedkommende kunne være, gøre eller sige noget andet. Samtalerne kaster lys over, at personen måske skulle, altså har grund til, at være, gøre eller sige noget andet end det, vedkommende er, gør og siger. Personen står overfor et valg mellem Enten – Eller.

Personen må have grunde for, at kunne vælge og handle i forskellige situationer. ”Hvor skal de grunde komme fra – hvorfra skal vedkommende styre sine valg og sit handlingsliv?” er spørgsmål personen ofte rejser.

Når vi ser på forskellige valg opdager personen, at valgene er med til, at give livet et bestemt indhold og gøre ham eller hende til et bestemt menneske. Valgene bærer vores identitet som dette bestemte handlende individ. Personen får sine grunde fra det ideale selv og en forestilling om, hvad det er for et menneske, det stræber efter, at gøre sig selv til – og dermed hvad det er for et levet liv, personen søger at skabe med sit handlingsliv.

For, at kunne leve som et selv er personen nødt til, at danne sig et idealt selv, altså have livsprojekter og livsværdier og dermed blive mødt af de etiske krav, som de konkrete livsværdier indebærer.

”Hvor kommer disse værdier og fordringer fra?” er et nyt spørgsmål som dukker op. For overhovedet, at have værdier og fordringer i livet, må personen tillægge dét, at være et enkelt menneske – et selv – grundlæggende værdi i tilværelsen. Det er gennem dette grundlæggende valg, at det enkelte menneske får mening, livsværdier og fordringer i sit levede liv.

Mangler grundholdningen, at være et enkelt menneske, men tillægges det afgørende værdi, at være dette eller hint (mand, kvinde, dansker, hvid, kristen, talentfuld, rig, smuk, høj, tynd, frelst m.v.) går det ikke. Den grundholdning hovedpersonen har valgt, at tillægge sig selv må vedkommende anerkende hos enhver anden.
Det enkelte menneske har helt ubetinget et grundlæggende værd, uanset egenskaber, fortræffeligheder eller mangler.

Spørger personen sig selv, hvad der er det afgørende ved, at være det menneske, sådant som vedkommende kender sig selv i kraft af, at være sig selv, er svaret ligetil: at være et selv, at have et liv, der ikke lever sig af sig selv, at have denne eneste chance i al evighed for, at leve op til, at være et menneske. Og er man ærlig, genkender man det samme hos enhver anden.

Hverdagens menings-tomrum

Svaret tillægges en høj betydning og vi tænker måske ikke så meget på, at mange mennesker overhovedet ikke har et svar i sig. Det, at svare betyder ikke blot, at sige noget, men, at svare for noget, og tage ansvar for noget, hvorfor svarets etiske indhold viser hen til, at der på forhånd er noget, som personen må tage op og se i øjnene, noget, som vedkommende ikke kan rende fra.

Tidligere var livets mening og indhold givet af traditioner. Den enkelte fik, at vide, hvad alting gik ud på. Indtraf der en krise, fortalte præsten, familie og naboerne, hvad grunden var, og hvordan vedkommende skulle komme igennem. Fortolkninger og leveregler lå fast.

I dag har samfundet ændret sig og vi fødes ind i et meningstomrum, som den enkelte selv må udfylde og kun hvis dette lykkes bliver livet værd, at leve. Livsmeningen er med til, at tegne mønstre og sammenhænge i livet samt et mål for aktiviteterne.

Disse aspekter, mening, mål og værdier, er gennem dialogen med til, at den enkelte selv skal udfylde meningstomrummet.

Livsmening der beskriver det indhold, som personen udfylder sit liv med, og som giver livet retning eller form. Svarerne former sig omkring hvad dagligdagen består af, hvad arbejdet består af og hvad vedkommende foretager sig i sin fritid. Hvornår syntes personen, at livet har noget, at byde på, hvornår mærker vedkommende engagement og interesse og hvornår deltager personen af pligt?

Livsmål beskriver det mål, personen stræber mod, det vedkommende søger, at opnår. Målet kan være, at blive skuespiller, mens livets mening for vedkommende er selve det, at være med i teaterlivets kunstneriske og vibrerende processer.

Livets menig og mål vælges af den enkelte i overensstemmelse med dybere livsværdier. Livsværdier beskriver personens grundlæggende opfattelse af, hvad vedkommende anser for et godt eller dårligt liv. en livsværdi kan fx være kærlighed. Ud fra denne livsværdi kan en person sætte sig mere konkrete livsmål som, at stifte familie, opbygge parforholdet, sætte børn i verden m.v.

Livets mål og mening ændres gennem det normale livsløb, meget kan ændre sig og gribe ind i livet.